Jens V. Olsens GEDHTanc projekt

GEDHTanc er et program til præsentation af slægter fra en GEDCOM-fil.

Programmet kan præsentere slægtsinformationen enten som anetavler, efterslægtsliste eller som familieskemaer eller i en kombination af disse former.

Anetavlerne består af en oversigtstavle (scoringstavle) med de kendte aner i ni generationer, suppleret med minianetavler omfattende alle aner til en udvalgt person som proband.
Hvis der kendes mere end de ni generationer er flere oversigtstavler hægtet sammen.

Fra oversigtstavlen kan man klikke sig frem til en minianetavle med fire generationer omkring den udpegede person.

Anerne til en person kan også vises på listeform, ligesom efterkommerne efter en person (eller dennes forældre) kan vises i indrykningsformat.

Hvis man vælger både anetavle/efterslægtstavle og familieskemaer, er der lænker, der peger frem og tilbage mellem de forskellige former.

Endelig er der registre over såvel fornavne og efternavne som steder med de forskellige hændelser.

Eksempler på resultatet kan ses i Min Sjællandske og Alsiske Slægt i Min Midtjydske Slægt og Min Fanøslægt samt Wind-slægter i Syd- og Sønderjylland.

Andre præsentation er bl.a. Fur Befolkningsgenealogi og Diverse Fuur, Fuurland og Furbo slægter.

GEDHTanc er programmeret som engelsksproget, men med sprogmoduler kan også det køre på dansk, norsk og svensk.
De producerede web-sider kan leveres i en række sprog, hvortil der foreløbig forligger sprogmoduler for dansk, norsk, svensk, engelsk og tysk. Andre sprogmoduler vil let kunne udvikles.

Programmet er testet på en af de mest komplicerede GEDCOM-filer, der er lavet. Se nærmere på GEDCOM torturen.

Programmet kan hentes her:
GEDHTanc_246_27.exe [ Version: 2.46.27 ] - selvudpakkende zip-fil (920 kByte).
 
Den nyeste version (NB Beta release):
GEDHTanc_246_28.exe [ Version: 2.46.28 ] - selvudpakkende zip-fil (932 kByte).

Registrering koster ingen penge; men da programmet leveres som "careware", forventes en accept af Careware idéerne.

Hvis du har en ældre registreret udgave, vil den nye automatisk blive registreret som en opgradering.
Uden registrering vil programmet fungere som en demo-udgave.

Efter udpakning til c:\GEDHTanc\ skal du oprette en ny mappe/folder til din GEDCOM-fil.
Placér din GEDCOM-fil i folderen.
Start GEDHTanc og udpeg GEDCOM-filen med knappen GEDCOM, og så er du kørende.

Du kan passende lave en genvej til c:\GEDHTanc\GEDHTanc.exe på dit skrivebord.

Pakken indeholder også et hjælpeprogram GEDcheck.exe, der kan detektere og reparere visse syntaksfejl i GEDCOM-filer, der ellers resulterer i udeladelse af dele af noteteksterne.

 

Jens V. Olsens genealogi-side


17 dec 2020 Jens V. Olsen, (e-mail). Copyright©.