Fuur Samlingen


Fuur i litteraturen | Fuur Samlingen: Bibliografi (Jens V. Olsen) | Fuur Samlingens folketællinger
Fur Basen - Fur Befolkningsgenealogi (1600-1800) | Fuurlands Fæstebønder gennem 200 år (1600-1800)
Udensogns viede i Salling | Sallingfolk viet på Mors

Hvad er Fuur Samlingen (in english: The Fuur Collection)

Fuur-Samlingen er en privat lokal- og personalhistorisk samling, der koncentrerer sig om et enkelt kirkesogn, øen Fur i Limfjorden.

Tidsmæssigt dækker samlingen den historiske periode fra middelalderen og til i dag.

Emnemæssigt omfatter samlingen især gårdhistorien og personalhistorien; men andre emneområder medtages dog også.

Hensigten med Fuur-Samlingen er først og fremmest at skabe en kildesamling så omfattende og komplet, som overhovedet muligt. På grundlag heraf udarbejdes en gårdhistorie og en befolkningsgenealogi, ud fra hvilke en række af øsamfundet særlige forhold kan belyses.

Gårdhistorien omfatter samtlige gårde og huse, deres ejere og brugere fra 1600-tallets begyndelse til i dag.

Befolkningsgenealogien omfatter samtlige furboer fra middelalderen til begyndelsen af 1900-tallet. De nærmeste forslægter i Nordsalling samt visse fraflyttede grene.

På denne web-site findes udskrift af de ældste folketællinger fra såvel Fur, som Nordsalling.

De enkelte analyser offentliggøres efterhånden, og med tiden kan Fuur-Samlingen forhåbentlig indgå som en afdeling i Fuur Museum.


Fuur i litteraturen | Fuur Samlingen: Bibliografi (Jens V. Olsen) | Jens V. Olsens hjemmeside

Updated: 2 Jan 2008 - Jens V. Olsen (e-mail)